Bookmark and Share     Sitemap
Brovst Antenneforening

2007

PRESSEMEDDELELSE

 

EUROSPORT - NY SPORTSKANAL HOS BROVST ANTENNEFORENING

Brovst Antenneforening afholdt d. 6. juni ekstraordinær generalforsamling med deltagelse af 46 medlemmer, hvoraf 10 havde en fuldmagt med.

På den ekstraordinære generalforsamling blev der behandlet 2 punkter: ½-årligt opkrævning af kontingent samt valg af sportskanal: Eurosport eller TV2 Sport.

Bestyrelsens forslag om at gå fra 1/1-årligt til ½-årligt opkrævning af kontingentet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen. Forslaget træder i kraft d. 1. januar 2008 - dvs. at kontingentopkrævning fremover vil ske primo januar og juli måned.

Valget af sportskanal stod mellem Eurosport og TV2 Sport. Valg af Eurosport ville betyde uændret kontingent, mens valg af TV2 Sport ville resultere en kontingentstigning på 200 kr. pr. år pr. tilslutning. Bestyrelsen informerede om diverse rettigheder og om hvordan fodboldkampene fra den danske Superliga og UEFAs Champions League fordeles mellem TV3, TV3+ og TV2 Sport. Der blev efterfølgende afholdt en skriftlig afstemning om 2 sportskanaler, hvor resultatet var 42 stemmer for Eurosport og 12 stemmer for TV2 Sport, mens der var 2 ugyldige stemmer.

Desuden kan bestyrelsen oplyse, at DRs nye nyhedskanal DR update kommer på foreningens net. Kanalen er en gratis kanal, som kan forventes på nettet i løbet af uge 24. Den vil blive placeret på S14 -252,25 Mhz.

*************************************

Brovst d. 6. juni 2007

For yderligere information kontaktes Brovst Antenneforening v/ formand Jan Jensen , Ahornvej 18, Brovst – tlf. 98 23 31 84 eller mail: kontakt@brovstantenneforening.dk

 

PRESSEMEDDELELSE

BROVST ANTENNEFORENING INFORMERER

Brovst Antenneforening har forlænget prøveperioden på den nye sportskanal: TV2 Sport frem til d. 31. maj.

Der vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 6. juni i Brovst Hallen, hvor medlemmerne vil få mulighed for at tage stilling til, om det skal Eurosport eller TV2 Sport, der skal være den fortsættende sportskanal. Valg af Eurosport vil betyde uændret kontingent, mens valg af TV2 Sport vil betyde en kontingentstigning på 200 kr. pr. år pr. tilslutning.

Udover valg af sportskanal, så skal medlemmerne på den ekstraordinære generalforsamling tage stilling til, et forslag fra bestyrelsen om at gå fra 1/1-årligt til ½-årligt opkrævning af kontingentet. Forslaget træder i kraft d. 1. januar 2008, hvis det bliver vedtaget.

Vedr. prøvekanaler - så har foreningen fået The History Channel på prøve. Som kanalens navn mere end antyder, så beskæftiger kanalen sig med historiske personer, begivenheder og konflikter. Kanalen er engelsksproget, og den er på prøve indtil d. 1. august. Kanalen er placeret på S15 – 259,25 Mhz, og erstatter Viasat Sport 2, som stopper. Desuden kan foreningen oplyse, at bl.a. kanalerne Animal Planet og Discovery Science forventes at være blandt de kommende prøvekanaler.

*************************************

Brovst d. 12. maj 2007

For yderligere information kontaktes Brovst Antenneforening v/ formand Jan Jensen , Ahornvej 18, Brovst – tlf. 98 23 31 84 eller mail: kontakt@brovstantenneforening.